HaandBryggeriet® er lukket!
Med virkning fra tirsdag, d. 13. oktober er det desværre nødvendigt for mig, at lukke bryggeriet af personlige årsager.
Siden bryggeriets udflytning til Gjøl i 2007, er arbejdsbyrden steget støt i takt med efterspørgslen.
Allerede i efteråret 2008, måtte jeg tage den konsekvens at lukke web-shoppen for at frigive mere tid til bryggeriet.
Siden da har det været bryggeriet og dermed øllet der har været i fokus, med det resultat at afsætningen her i 2009 har vist, at bryggeriet er bæredygtigt.
Arbejdspresset er af den grund ikke blevet mindre – blot omorganiseret – og jeg har siden forsommeren forsøgt at skabe en dagligdag i bryggeriet – uden at skulle arbejde natten sort!
Nu – nøjagtig et år senere siden sidste reducering af aktiviteterne – har jeg valgt at tage skridtet fuldt ud og dermed har jeg valgt at lukke for samtlige aktiviteter, mens helbredet stadig er på min side.
Det er selvfølgelig vemodigt – men omvendt kan jeg se tilbage på rigtig mange gode oplevelser udi øllets verden jeg absolut ikke ville have været foruden.
Tak til alle – venner, kunder som samarbejdspartnere som har fulgt med siden 2005.
Mange hilsner
.jpg)
PS: Bryggeriet er lukket med øjeblikkelig virkning og alle aktiviteter indstilles. Der holdes sidste åbningsdag i ’Stalden’ – fredag d. 16. okt. fra kl. 16-18:00
|