Du er her: Forside » Om bryggeriet
Menu

Nyhedsbrev
Navn:
Email:
Tilmeld:
Frameld:
Type: HTML
Tekst

HaandBryggeriet®

HaandBryggeriet® så dagens lys i foråret '05 i små lokaler i Torvegade, Nørresundby. Siden den gang, har bryggeriet og dermed undertegnede, haft ufatteligt mange spændende oplevelser i og omkring øllets verden.

I dag er bryggeriet flyttet på landet - nærmere bestemt i naturskønne omgivelser på Gjøl (ca. 20 km. nordvest for Aalborg), hvor vi 'hygger os' i lokaler på hele 970 m2 med tilhørende natur på 4,7 hektar.

Bevæger man sig 'på' Gjøl (det hedder det nu engang - Gjøl var oprindeligt en ø - nu halv-ø) - gerne i åbningstiden - vil man bl.a. kunne opleve vort besøgslokale 'Stalden', hvor der er mulighed for at købe bryggeriet's øl, samt råvarer til haandbrygning og efter aftale - få en rundvisning på bryggeriet!

En lille smagsprøve kan det nok også blive til - herude langt fra lov og ret ;)

Når man er her, kan man jo også benytte lejligheden til at besøge Gjøl By - der af mange betegnes som Danmark's længste landsby - og bl.a. blev præmieret som 'Årets Landsby' i 2007.

Nede på den skønne havn (Ja, vi er ik' så moderne vi kalder det en Marina), finder du bl.a. Gjøl Kro, der absolut er et besøg værd, hvad enten det handler om et kig eller frokosten og/el. aftensmaden.

Kro'en har bl.a. været historisk korrekt kullisse for DR's optagelse af Hans Kirk's 'Fiskerne' hvor handlingen udspilles omkring 1928 - så ægte landsby- og krosteming finder du også her.

Endelig bør man kigge forbi Brugsen (Limfjordsgade 53), der er lokalsamfundets samlingspunkt (udover kroen), Kastanien - en prima blomster- og brugskunst butik i landlig hygge (Nørredigevej 64), Et snig-kig på Troll-Company - der laver de verdens berømte Gjøltrolde (de har ikke åbent for pulikum afht. troldenes vé og vel) og hvis man er til natur - dæmningen mellem Gjøl og Øland, samt Gjøl Bjerg - der kort sagt er fabelagtig!

Herlig hilsen..

december '08

Nyheder
...
...
...
» Nyhedsoversigt
HaandBryggeriet® • Huskærvej 4, Gjøl • 9440 Aabybro • Tlf.: +45 9696-5052 • Fax: +45 9696-5054 • Email: mail@haandbryggeriet.dk